En glemt senorita Petrine

I skrivende stund sidder jeg paa hotellet i Antigua Guatemala, og derfor er tastaturet i computeren uden de tre danske bogstaver "dem du ved nok", der i stedet erstattes af "ae", "oe" og "aa".

Ja, saa lykkedes hele den lange rejse, som endte paa over 24 timers vaagenhed og rejse, kun afbrudt af et par smaa lure i flyene, naar dette lykkedes paa trods af at tiden ikke passede med "det indre ur" - ja, man har vel ikke vaeret i praktik paa foedegangen uden i hvertfald at faa evnen til at bryde med tidsfornemmelsen med sig!

Aftalen med min familie (vaerts-familie) var udtrykkeligt lavet over Messenger, og ikke til at tage fejl af: De ville hente mig i La Aurora lufthavn i Guatemala city. Den foerste time efter flyets ankomst til La Aurora, der stadig laa indhyldet i moerke, gik langsomt, men den gik trods alt, fordi jeg fra min tid i Guatemala ved, at der kan vaere mange forsinkelser, naar man laver aftaler med guatemalanere. Jeg ventede, alt imens jeg saadan ca tusinde gange takkede nej til en privat taxa-tur, sammen med alle de andre turister, naar jeg insisterende blev adspurgt af de ivrige taxachauffoerer.

Den anden time gik lidt langsommere... Stadig intet nyt fra familien, og mine lyse lokker var nu de eneste tilbage udenfor lufthavnen - alle de andre turister var for laengst blevet koert til deres destinationer. Jeg havde nu siddet der saa laenge, at diverse underlige maend begyndte at henvende sig. Jeg havde en rimelig langhaaret snak med en mand, som kom koerende hen til mig paa sit skateboard, og han behoever beskrivelse, for han havde faktisk kun hoved, torso og to arme, den ene med saadan en have-handske paa, for at kunne koere sig selv rundt paa skateboardet. I sit ene bukseben viste der sig at ligge baade telefon, som han lejede ud, en kam til haaret og vekselpenge i hans lille forretning, sgu!

Da jeg efter nogle timer faktisk begyndte at indse, at der ikke ville komme nogen og hente mig, ringede jeg til moderen i familien, min tidligere vaertsmor, Maria del Carmen, som overhovedet ikke loed overrasket over at jeg stod i lufthavnen. Hun forklarede at "fijese, men hun havde haft saa travlt; jeg passer barnebarn og din vaertssoester er paa arbejde og saa skal jeg snart ud af doeren...". I saaden en situation er det godt at kende de guatemalanske spilleregler, og vide at "fijese" forud for en saetning fx betyder, at man har lovet at goere noget, for en, som man gerne ville goere noget for, men at noget andet i mellemtiden er kommet i vejen, og at det kunne man ikke naenne at sige til den person, som man i foerste omgange havde lavet en aftale med (forstod du den?!). Det vil paa dansk sige, at fijese er en hoeflig maade at forklare/undvige en uhoeflig handling, i Guatemala fuldt acceptabelt og ikke noget man er berettiget til at blive sur over, alle kan saa at sige faa brug for en fijese, at undskylde sig med. I dette tilfaelde var resultatet bare, at der stoed en glemt senorita, omgivet af underlige mennesker, udenfor lufthavnen.

Beslutningen om at tage nogle dage til Antigua Guatemala var derfor ikke saerlig svaer! Antigua er en by bygget i spansk kolonial-stil, hvor man modsat Guatemala city, fortsat er i stand til at faerdes frit til fods - trygt. Her har jeg indlogeret mig paa et familie-drevet hotel, i lokal byggestil, midt i centrum, hvor jeg fra vaerelset har udsigt til Vulkanen Agua. Har er stille, og jeg vil nyde nogle dage i luksus, foer jeg skal ud i min lille hytte i San Marcus. Har er baade varmt vand hele tiden, altaner og varm morgenmad, bestaaende af frijoles com huevos, brun boennemos med roeraeg, som jeg har en svaghed for, fra dengang jeg boede her i landet.

Eftermiddagen brugte jeg idag paa at lede opmaerksomheden bort fra mit jetlag: derfor har jeg gaaet byen tynd og genset gamle stamsteder, og foerst og fremmest snakket en masse spansk med de lokale paa byens marked. Derfra ovenstaaende foto. Det af drengen var uundgaaeligt at tage, idet hverken han eller hans familie nogensinde foer havde set et digital-kamera - stor lykke, at se sig selv!!!

Hvad angaar det oeverste foto, er det taget af en plakat, som var haengt op paa det lokale marked, det er et tilbud om gratis sterilisation til kvinder - man skal bare huske kan henvende sig den 2. februar, ellers er det for sent! Maaske noget som er aktuelt, naar man er indianer-kvinde og allerede har foedt 8-9 boern?!