La Antigua Guatemala i morgenstunden

Ovenstaaende er min udsigt fra vaerelset hos Casa Familia Ovalle (http://www.hotelcasaovalle.com/). Meget mystisk vaagnede jeg allerede kl. 5.30, hvilket slet ikke passer ind i dansk tid...? Det var godt nok en kvik gang jetlag. Lyden, som man vaekkes af i la Antigua Guatemala, er lyden af biler, der krydser byen, bilerne rasler og skramler simpelthen saa meget, da alle byens gader er daekket af brosten - sikkert haandhuggede, hvilket ikke goer dem mere plane at koere eller gaa paa. Den raslende lyd af bilerne, afbrydes kun af lyden af raabende maend i busserne, der gennem deres raaben forsoeger at fylde bussen op med mennesker, foer den koerer ud af byen - de fleste mod Guatemala city. Devisen for busser er: Jeg koerer ikke ud af byen, foer jeg er fyldt til randen! Ja, og saa er der familiens smaa-snakkende papegoeje, der snakker med fra sit bur i patioen under mit vaerelse. - Enhver familie her med respekt for sit selv har en papegoeje.

Her til morgen har jeg stor-nydt en gaatur rundt i byens stadig smaa-moerke gader, hvor kvinder kommer baerende paa store kurve fulde af tortillas paa hovedet, skoleboernene er paa vej til skole i deres uniformer (jeg husker tydeligt, hvor meget jeg selv hadede min skoleuniform, den kradsede vildt, da den var lavet af 100% nylon og saa var den halv-gennemsigtig, saa man kunne se min BH, hvilket jeg syntes var vildt pinligt som 15-aarig), haandvaerkere paa vej til arbejde, der moeder turisten (naar hun er lyshaaret!) med deres tshhh tshhh tshhh, der har til hensigt at faa en til at kigge deres vej og maaske vriste et smil eller et buenas dias fra en. Jeg satte mig inde ved el parque og drak en kop morgenkaffe paa min yndlingscafe cafe Condesa, hvorfra man kan holde oeje med morgenaktiviteterne i parken, mens man vaagner langsomt.
Mens jeg sad der, faldt jeg i snak med et par skoenne kvinder, amerikanere, den ene opvokset i Panama, den anden, hendes datter, i Utah, USA, begge med arbejde indenfor sundhedssektoren i USA (henholdsvis tandlaege og sundhedsinformations-virksomhed). Vi fik en lang, spaendende snak om det amerikanske sundhedssystem, og det slaar mig, at det klart er den mest interessante del af at rejse (alene), at man laerer saa mange gode mennesker at kende og faar saa mange interessante samtaler. Efter mine kun to dages lange rejse, kan jeg allerede nu konkludere af mine erfaringer, at naar man fortaeller, at man arbejder som jordemoder (stud), saa aabner det doere, for alle kvinder elsker simpelthen at snakke om foedsler, deres egne eller andres, og alle kvinder har en mening om, hvad der er godt og skidt i forbindelse med at foede (fx. hospital kontra hjemmefoedsel). Dette emne gaar paa tvaers af baade nationalitet og religion.



Billedet: En rejsetraet kvinde, der ikke har sovet nmere end nogle faa timer i flyene paa vej (Koebenhavn-London-New York-Guatemala city).