Centro Casa ACAM

Til hoejre: klinikkens svedehytte, hvor kvinden ifoelge traditionen rengoer sig, efter foedslen.

Her ses Felipe i klinikkens urtehave, jordemoed-rene bruger en del urte medicin.

Urteskabet, hvor jordemoedrene opbevarer deres urter, til salg...

Herunder: Foedegangen:

Et foedevaerelse, som de ser ud (billedet nedenfor), her er ret mange vaerelser i klinikken. Hver foedsel koster kvinden 300 quetzales/ca. 250 kr.

Imorgen tager jeg fra Xela til en lille landsby, der hedder Concepcion Chiquirichapa, hvor en gruppe jordemoedre har dannet en organisation, Casa ACAM, Asociacion comadronas area mam, en organisation, som ejer en foedselsklnik, hvilket er ret unikt her. Alle jordemoedrene, som arbejder der, tilhoerer stammen mam, og taler ogsaa...mam. Jeg tog afsted for at moede dem idag, og haabede paa, at de ville invitere mig til at vaere i huset/klinikken en uges tid og laere deres skikke at kende og eventuelt overvaere nogle foedsler. Foerst tilbragte jeg et par timers venten der, sammen med mandan bag stedet, Felipe Ixcot (billedet), der er tidligere flygtning fra Mexico og USA, han flytgtede under de 36 aars borgerkrig i Guatemala, da han altid har arbejdet for menneskerettighederne - noget, som ikke just var poplaert under de davaerende regeringer.

Efter mere end en times ventetid og meget interessant samtale (fik hele hans familie-historie) kom hans kone, Elena, hjem til klinikken, efter et moede i Xela, og hun kaldte ¨raadet af jordemoedre¨ sammen, for at de i faelleskab kunne beslutte, om de var interesserede i at have mig i huset som ¨hjaelper¨ og observatoer i en uge.

¨Jordemoder-raadet¨ ankom lidt efter lidt fra deres respektive huse, alle naturligvis med deres traditionelle falda, nederdel og huipil, samt fletninger - en af jordemoedrene har fletninger helt til knaene! De dannede rundkreds, og jeg skulle overfor alle 9 personer praesentere mig selv (glup), og mit maal med at besoege deres foedested, derefter gik ca. ti (lange) minutter, hvor de livligt diskuterede paa mam, hvorvidt de kunne have mig der (tror jeg?), og herefter meddelte en af jordemoedrene mig paa spansk, at de var blevet enige om, at jeg kunne blive.

Imorgen rejser jeg dertil og bor i klinikken (faar eget vaerelse), og skal bo der den naeste uge og vaere hjaelper i klinikken og foelge de to jordemoedre, som hele tiden er paa vagt. De koerer med 24 timers vagter, og sover og arbejder i klinikken, hvor der tilsyneladende hele tiden er masser af mennesker, at doemme efter ventevaerelset. Det er tradition iblandt mam-indianerne, at man tager hele sin familie med til foedslen, og ¨camperer¨ i huset, der er indrettet derefter med et stort antal senge, og koekken til baade personale og tilrejsende klienter.

Klinikken ligger i en lille bitte landsby, og alligevel er der ca. 20 jordemoedre tilknyttet (!!!) og henved 5 kommende jordemoderstuderende igang med en uddannelse der. I klinikken kommer jaevnligt regeringens personale og uddanner jordemoedrene, indenfor diverse emner. Klinikken ejer desuden en rimelig stor bil, som anvendes til overflytninger til hospitalet. De fortalte mig, at naar de overflytter, saa spoerger doktorerne paa hospitalet ikke engang jordemoderen, hvorfor hun overflytter - de vil simpelthen ikke tale med las comadronas, hvorfor jordemoderen maa koere hjem igen, uden at vide, hvordan det er gaaet med kvinden! Men, det skal dog tilfoejes, at jordemoedrene kan overflytte, og det er faktisk et stort fremskridt her i landet.