Lidt data om foedsler

Jeg har gennem de sidste dage haft nogle gode og laererrige samtaler med Ana (billedet) og hendes doetre (billedet nedenunder, den ene, ved navn Leti). Ana er fra en landsby, der ligger udenfor Antigua, og vi faldt i snak paa gaden for nogle dage siden, og Ana sagde ja, da jeg spurgte hende om jeg maattte interviewe hende om hendes valg fordselsmaade. Ana har foedt 4 boern, alle stadig levende, hvilket er ret enestaaende her i Guatemala! Hun har en dreng paa 10 aar (Eduardo), en pige paa 6 (Leti) og en pige paa 5 aar (Jenifer), samt den sidstfoedte, en dreng paa et par maaneder, han bliver passet af drengen paa 12, som baerer ham paa ryggen i et toerklaede, som det er tradition her, mens han saelger tipicos til turisterne i Antigua. Da jeg spurgte ham, hvad ham om ikke den lille var tung, sagde han: Jeg faar altid ondt, mens han tog sig til ryggen...

Om Anas foedsler er der at fortaelle, at hun denne sidste gang ikke for noget i verden ville foede paa det offentlige hospital, Hospital de San Felipe, efter at have foedt sin yngste datter der. Derfor rejste hun til sin landsby, boede i moderens hus og foedte der, hjemmefoedsel, med den lokale comadrona, jordemoder, som fordselshjaelper. Paa min forespoergsel om, hvorfor hun valgte at foede hjemme, sammen med en comadrona var hendes svar, at hun foelte sig tryg hjemme, omgivet af sin mor, kvindelige familie medlemmer og manden, hvis primaere opgave var at hende jordemoderen, da veerne meldte sig, eftersom deres tradition er, at manden ikke maa vaere til stede, naar kvinden foeder.

Om sin graviditet fortalte Ana, at hun ikke gik til hverken jordemoder eller laege. Da jeg spurgte hende, hvorfor, var hendes svar promte med et grin: "Jeg vidste jo at alt var vel...". Naa ja, hvor dumt kan man spoerge!!!

Naar man taler om svangreomsorgen i Guatemala, saa kan jeg tilfoeje foelgende informationer fra en rapport fra det guatemalanske sundhedsministerium, der siger, at:

• 44% af kvinder mellem 20 og 24 aar blev moedre foer det 20. aar, og 68% af disse kvinder havde ingen uddannelse, da de blev moedre, mens 54% var af indiansk baggrund.
• En hoej andel (intet tal angivet) af disse kvinder gik aldrig til jordemoder til svangrekontrol
• Kun 50% af moedre mellem 20-24 aar konsulterede en laege foer foedslen.
• Ud af 1000 foedsler er 114 moedre mellem 15 og 19 aar.

Hvad angaar data vedr. foedsler, saa er de svaert tilgaengelige her i Guatemala, idet man i udgangspunktet ikke ved, praecist, hvor mange der foedes, eller doer, man har simpelthen ikke noget register. De eneste tidspunkter, hvor man har et nogenlunde paecist folketal er lige efter valgene, hvor man taeller folk ved valgurnerne. Men, man kan sige sig selv, at disse tal er utrolig upraecise!

Ifoelge Sundhedsministeriet (...) foedes der paa landet: 25,7% af boernene ved hjaelp af obstetrisk laege paa hosp. og 55,4% ved hjaelp af comadronas til hjemmefoedsler. Mens der i byen foedes 59% af boernene ved hjaelp fra obstetrisk laege, og kun 31,7% ved hjaelp fra comadronas.

Ifoelge Ana er traditionen er iblandt indianerne, at man nogle gange ser jordemoderen i graviditeten - saafremt behov, de gaar ikke til ultralyd (pga. hoej egen betaling), ej heller til laege, kun saafremt jordemoderen vurderer, at der er noget galt. For det meste kommer jordemoderens kun forbi kvindens hus for at tilse hende nogle faa gange i loebet af graviditetet (i virkeligheden vel mest for at pleje sin kunde, idet jordemoedrene konkurrerer internt om kunderne), for at maerke mave (intet blodtryk, urinproeve, andet), og det er saaledes kvindens egen opgave at maerke og fornemme, om alt er vel. Hvis hun maerker, at noget er galt, henvender hun sig til la comadrona, som vurderer om kvinden behoever at rejse til den naermeste klinik, eller om hun selv kan behandler kvindens graviditets-gener med urter, hvilket der er tradition for. Jordemoedrene er saerdeles urte-kyndige, og samler selv deres urter, eller har saagar en lille urtehave, hvor hun kan plukke til brug.

Efter min snak og mit interview med Ana, fik jeg en lille veninde (billedet nedenunder), som fortalte mig, at hendes stoerste droem er: irme a los Estados Unidos, at rejse til USA. Hendes naeststoerste droem: Irme a McDonalds... Oversat: Besoege McDonalds.

Begge Anas doetre studerer paa en fin skole, un colegio privado, og dette skyldes udelukkende, at hun har familie i USA, der betaler for uddannelsen. Anas soen gaar ikke i skole, det har de ikke raad til at betale, men det ser pt. ud til at jeg har fundet en tysk, aeldre mand, her fra hotellet, som leder efter en familie, som han sammen med sin veninde kan sponsorere - idag skal vi ned og snakke med Ana om muligheden for at han kan betale for soennens skolegang (jeg formidler kontakten qua mine sproglige fordele).